image image image image
Bedre mobilitet med en Scooter En Karma el-scooter fra BEK Hjælpemidler giver mange gode oplevelser i naturen og mobilitet i nærområdet. Kontakt os for et besøg og en demonstration, så du ved selvsyn kan opleve hvad mobilitet betyder for din hverdag.
El scootere Kort eller lang rækkevidde, specialbehov for affjedring eller tilpasninger. Vi har også en der passer til dig...
Anhænger Hvorfor begrænse sig til en enkelt indkøbspose. Få en anhænger, og udvid din scooters anvendelses-muligheder. Pris kr. 2.125,- incl. moms.
Styr på stokken Stokkeholder til montering på Karma el scooter. Med plads til en eller to almindelige stokke eller krykker. Kan leveres med plads til 4-punkts stok. Pris: kr. 812,50 inkl. moms  

AMIGO TRAVELMATE el scooter brugsanvisning

Inden du kører ud på din AMIGO TRAVELMATE el scooter - venligst læs denne vejledning nøje igennem.

AMIGO TRAVELMATE el scooter
er forsynet med drejesæde, som kan låses i alle positioner. Når man forflytter sig til AMIGO TRAVELMATE el scooter, kan det gøres på følgende måde.
Håndtaget til sædelåsen (normalt i højre side under sædet) skubbes fremad og sædet kan drejes.
Drej sædet til ønsket position og lås det igen ved at skubbe håndtaget til sædelåsen bagud. Efter overflytningen løsnes sædet igen, og du drejer dig på plads til kørestillingen og låser sædet igen.

Du sidder nu klar til kørsel.
Foran dig har du det ovale styr. Den gennemgående pind er speederen.
Træk forsigtigt speederen i højre side ind mod dig selv - det er kørsel fremad. (Når du slipper bremser AMIGO TRAVELMATE af sig selv - og er låst.)
Trækker du speederen i venstre side ind mod dig selv - kører maskinen baglæns - slip og den stopper af sig selv!
Den runde drejeknap midt på styrboksen er hastighedsreguleringen. Inden du starter ud drej mod uret til laveste hastighed.
Indstilling af styret
Indstilling af styrets vinkel foregår med håndskruen på styret.
Skru håndskruen mod uret for at løsne, og flyt styret til den ønskede position. Stram håndskruen ved at skrue den tilbage, med uret (se figur 1).
Man kan flytte håndtaget rundt, hvis det sidder i vejen. Tryk på knappen på håndskruen, og træk håndtaget indad mod el-scooterens sæde. Flyt håndtaget til den ønskede position (se figur 2).

Klar til kørsel
Sørg for, at AMIGO TRAVELMATE er fuldt opladet, inden du skal ud at køre.

Sædet er låst i retningen fremad.

Tændingsnøglen isættes og drejes i “tændt” position. Den røde lampe på styret skal lyse – dette indikerer, at der er strøm på batteriet.
Træk nu langsomt speederen i højre side ind mod dig selv - du kører fremad - slip og du stopper.
Træk langsomt ind i venstre side og du kører baglæns. Træn dig selv i frem- og tilbagekørsel.
Prøv at dreje hastighedsreguleringen lidt op. Prøv nu, hvor langsomt du kan køre. Du opdager nu at dit træk med fingrene - bestemmer hastigheden.
Speederen er en “vippearm” d.v.s. at AMIGO TRAVELMATE kan køre frem/bak med blot een finger.
Højre side: træk ind/skub ud = frem/tilbage.
Venstre side: skub ud/træk ind = frem/tilbage.
Dette kræver lidt træning - så start med at trække ind med højre hånd (frem) og trække ind med venstre hånd (bak)

Sikker kørsel med 3-hjulede scootere.
Ved kørsel op/ned (kantsten o.l.) Altid lige op - og altid begge baghjul op/ned samtidig.
Skæv vinkel kan medføre tipning!
Undgå tipning - skift ikke pludselig retning ved kørsel i fuld fart - eller på rampe/bakke.
Kør aldrig baglæns ud over kantsten o.l.

Batterier - opladning.
Sørg altid for, at AMIGO TRAVELMATE er fuldt opladet, inden du kører ud.
Opladning foregår ved hjælp af medfølgende oplader, der tilsluttes i ladestikket øverst på batteripakken og i stikkontakten i væggen (stikkontakten tændes). Opladeren er fuldautomatisk og slår selv fra, når batterierne er fuldt opladet. Når Amigo TRAVELMATE er fuldt opladet lyser lampen på instrumentbordet konstant. Sæt AMIGO TRAVELMATE til opladning natten over, hver gang du har været ude og køre. Bruges AMIGO TRAVELMATE ikke i en længere periode skal batterierne holdes opladede – evt. fuld opladning hver tredje uge.
Når du kører, vil den røde lampe på displayet blinke, når AMIGO TRAVELMATE trænger til opladning.
Hvis laderen slukkes SKAL ladestikket tages ud af scooteren.

Vedligeholdelse.
AMIGO TRAVELMATE er praktisk taget vedligeholdelsesfri. Batterierne er lukkede og kræver ingen vedligeholdelse. Batterierne er godkendt til transport i fly.
AMIGO TRAVELMATE bør holdes ren og pæn ved regelmæssig aftørring med en hårdt opvredet klud.
Praktiske råd.
AMIGO TRAVELMATE er meget driftssikker. Skulle noget servicebehov opstå - venligst kontakt din kommune hvis AMIGO TRAVELMATE er bevilget herfra.
Har du købt selv - kan du kontakte BEK direkte.

ADSKILLELSE AF AMIGO TRAVELMATE FD

AMIGO TRAVELMATE kan adskilles for nem transport.

1) Sæde tages af
2) Batteripakke afmonteres
3) Håndskrue, placeret forrest på bundpladen (ved fødderne, når man sidder ned), drejes mod uret, således styr og bundplade kan skilles ad.

Samling af AMIGO TRAVELMATE:
1) Styr og bundplade sættes sammen
2) Håndskrue, placeret forrest på bundpladen (ved fødderne, når man sidder ned), drejes med uret, således styr og bundplade er sikkert forbundet
3) Dobbeltcheck at styr og bundplade er korrekt forbundet
4) Sæde sættes på
5) Batteripakke monteres

Se mere om AMIGO TRAVELMATE el scooter her